Ferielukket

Posted on

Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter holder ferielukket fra mandag den 5. juli og frem til mandag den 2. august 2021

PCR-test er åben hver tirsdag – torsdag og søndag fra kl 9:00 – 16:00

Juelsminde Motionscenter holder Corona-åbent med gyldigt Coronapas

  • Mandag – torsdag kl. 7:00 – 20:00
  • Fredag kl 7:00 – 18:00
  • Lørdag og søndag kl. 9:00 -12:00

Fra den 1. august er åbningstider:

  • Mandag – fredag kl. 05:00 – 22:00
  • Lørdag og søndag kl. 05:00-20:00
Posted on

Ny sportsfysioterapeut åbner i Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter

Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter (JHA) kan med stor glæde og stolthed oplyse, at der fra den 1. august 2021 knyttes en sportsfysioterapeut til JHA.

JHA har indgået et samarbejde med FysioPlan, der er ejet af Susanne Damgaard.

Susanne har lokale rødder, har knap 15 års erfaring som fysioterapeut, er certificeret kliniker i sportsfysioterapi og har de sidste 12 år været tilknyttet Vejle Boldklubs eliteafdeling på drenge- og herresiden. Hun driver en fysioterapi – og osteopatiklinik i Vejle sammen med sit team af sportsfysioterapeuter og osteopater.

Centerchef JHA, Britta Roslyng udtaler: Vi har arbejdet målrettet, at for at få tilknyttet en fysioterapeut i huset. Med indgåelse af denne aftale om en Idrætsklinik i Juelsminde, sikrer vi en optimal udnyttelse af vores lokaler, ligesom det er vores opfattelse, at vi får et kæmpe sundhedsløft med dette nye spændende tilbud til centrets brugere, vores lokale foreninger og alle borgere i Juelsminde, der ønsker en sundere livsstil.

FysioPlan er en privatklinik, hvor vi altid har kunden i fokus, og derfor tilbyder vi længere behandlingstider end man måske er vant til hos andre behandlere, vi har hurtig adgang til behandling og vi tilbyder høj kvalitet og faglighed, hvor vi konstant følger med i den nye udvikling og forskning indenfor vores fagområder.

Vi glæder os meget til at udvide med en idrætsklinik i Juelsminde. Da muligheden bød sig, var vi ikke længe om at springe til. Juelsminde Hallernes Motionscenter er stærkt forankret i lokalområdet og prioriteret de sportslige fællesskaber, og vi henvender os netop til denne målgruppe om du er motionist, eliteatlet, barn eller voksen – alle uanset niveau udtaler Susanne Damgaard.

Daglig leder af Motionscenteret, Jette Juul udtaler: FysioPlan er den helt rigtige samarbejdspartner for os, da det kan være med til at løfte motionscenteret til et endnu højere niveau. Jeg kender Susanne og FysioPlan fra tidligere samarbejde, og ved at sportsfolk og træning vægter høj i deres faglige koncept.

Klinikken i Juelsminde vil i begyndelsen have åbent 2 dage om ugen.

FysioPlan består af to koncepter: idrætsklinik og helhedsorienteret behandling. De samarbejder bl.a. med Vejle Boldklub, HK Give Fremad 2. div. håndboldherrer, Vejle Idrætshøjskole, EliteVejle flere virksomheder, og nu også Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter.

De arbejder med sportsfolk på alle niveauer, men ser også den almindelige dansker, som skal have hjælp til behandling og træning.

Du kan læse mere om på www.fysioplan.dk

For yderligere oplysninger kontakt:

FysioPlan: Ejer Susanne Damgaard – 30261094

Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter: Centerchef Britta Roslyng – 75693675