Holdbeskrivelser

TRX træning

TRX er et stroppesystem, hvor man bruger sin egen kropsvægt til at træne styrke, smidighed, balance og kondition.

TRX giver dig en enormt effektivt træning med simple øvelser. Du kommer hele kroppen igennem, og du kan tilpasse øvelserne, så det bliver mere eller mindre hårdt.

 

Smart Training
Smart Training er træning af hjernen via fysiske øvelser.
Det  styrker blandt andet: Indlæring, Koncentration og Hukommelse, evnen til at have overblik og strukturere opgaver, Balance, Koordination, Mere stabil samsyn og Stress Håndtering.

Senior+ og cirkeltræning
Er det for udfordrende at gå på nogle af de almindelige Senior hold, kan dette hold være et alternativ. Her går det ikke så stærkt, og bevægelserne er mere rolige.

Seniortræning

Hold der henvender sig til vores ældste medlemmer. Socialt samvær, bevægelse, styrke, afspænding er i fokus.

Core 
Intensive 30 minutter med fuld fokus på mave og ryg. Kom gerne let opvarmet, eller deltag på cardio og interval inden.

Yoga 
Smidighed, styrke og åndedrætøvelser. Halvanden time med det bedste fra yogaens verden

Bodytoning

Holdet starter med let aerobicopvarmning og derefter er det stående og liggende øvelser. Der vil ofte blive brugt  redskaber som elastikker, håndvægte, måtter og lignende. Hele kroppen bliver trænet.

Rygtræning

Forebyggende træning med fokus på ryg og mave. Ingen koreografi, kun alle de bedste øvelser til at holde ryggen intakt. Nogle instruktører benytter også maskiner i fitness i kombination med måtte øvelser.

Cirkeltræning

Her benyttes de 9 maskiner fra Life Fitness i kombination med øvelser der får pulsen op. Ingen koreografi og alle kan træne på eget individuelle niveau. Der afsluttes altid med udspænding.

Power

Individuel styrketræning  med vægtstang på hold, både for mænd og kvinder. Til hver sang arbejdes en muskelgruppe igennem. F.eks. Squat, lunge, bryst, triceps. Biceps osv. Du bestemmer selv hvor tung din vægtstang er til hver øvelse. 

Skitræning

Op til sæsonen kører vi skitræning der fokuserer på styrke og stabilitet i ben og at udholdenheden forbedres samt fokus på balance og koordination.

Step 

Konditionstræning med let koreografi hvor man bevæger sig op og ned af en stepbænk. Afsluttes ofte med mave og rygøvelser samt stræk.

 

StepToning
Konditionstræning på stepbænk med middel koregrafi og indimellem laves der tonings øvelser med forskellige små vægte.

Cycling

Indendørs cykling til musik på stationære cykler. Du kan benytte cyclingsko med Look system.Hvis du ikke har cyclingsko, så kan du bruge dine almindelig kondisko, og et sæt remme vi har til udlån.

Der er både begynder og almindelige timer. Begynder timer tager altid udgangspunkt i den helt nye og utrænede.

Cycling/Tabata

25 minutter med fuld fart, de sidste 7-8 minutter vil veksle mellem høj og lav tempo. Et godt supplement til din træning.

Fedtdræber
Funktionelle øvelser i et middel/højt tempo. Fokuserer på både på cardio og styrke.

Træning på bold
Øvelserne foregår på en stor bold, hele kroppen bliver trænet skånsomt, og balancen er i spil det meste af timen.

Crossdance 
Crossdance er et danse fitness koncept baseret på moduler med  Dans, Bodytoning, cardio og Balance. Modulernes rækkefølge er nøje sammensat, så du får den optimale træning.

Mandehørm

Konceptet er enkelt, simple øvelser (altså ikke noget tøsekoordinerings halløj), rock musik, svedgaranti, dårlige jokes og så slutter vi timen af med en øl/vand.

Pulsing Barre

Pulsing Barre er en intensiv træningsmetode, som kombinerer Pilates, styrke og ballet. Du bliver udfordret maximalt gennem udholdenhedtræning, samtidig med at du styrker dine muskler. Træningen fokuserer på balder, lår og mave.

Pilates

Pilates er en kombination af styrketræning og strækøvelser, som koordineres med vejrtrækningen. Øvelserne tager udgangspunkt i kroppens dybe mave- og rygmuskler. Pilates er for dig, som ønsker at styrke dine mave-/rygmuskler og udspænde kroppens stamme muskler. Ud over øget styrke og bevægelighed, forbedres din holdning, balance, kropsbevidsthed og dit bevægesesmønster.

Bootcamp

Bootcamp er et lukket forløb til dig, der gerne vil flytte din træning til et højere niveau, der trænes fælles op til to gange om ugen. Man behøver ikke være i top form for at deltage, men man skal forvente at blive presset og få sved på panden, og ikke mindst, at blive en del af et fantastik team.