Handelsbetingelser
Køb og betaling af abonnement aftaler
Ved køb af abonnement aftaler – f.eks. medlemskaber og andre løbende ydelser – godkender kunden, at Juelsminde Hallerne er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på kundens betalingskort.
PKT 1: Kunden giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at Juelsminde Hallerne må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode (måned eller år), så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen gennemføres på sidste bankdag før en ny betalingsperiode begynder. Juelsminde Hallerne er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af kunden.
PKT 2: Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
PKT 3: Indgåede abonnements aftaler er gældende, indtil de opsiges af Juelsminde Hallerne eller kunden. Opsigelse kan ske til udgangen af en måned. Opsigelse af abonnementsaftaler foretages via medlemslogin fra hallens hjemmeside.
PKT 4: Fornyelse og sletning af kortoplysninger foretages via medlemslogin fra hallens hjemmeside.
Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra Juelsminde Hallerne ændres med et varsel på 45 dage til udgangen af en måned. Varsel fremsendes til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
Abonnementet kan være underlagt særskilte vilkår/reglement, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet.
Fortrydelsesret
I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret på varer købt via hjemmesiden. Betalinger for deltagelse i aktiviteter samt billetter til arrangementer, kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen af aktiviteten.
Behandling af personoplysninger
Juelsminde Hallerne har behov for at indsamle, registrere og behandle personoplysninger for at kunne gennemføre ekspedition af afgivne ordre i vores webshop. Juelsminde Hallerne indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for levering af denne ydelse.
De personoplysninger der behandles er navn, adresse, fødselsdato, kommune, tlf nr og e-mail adresse.
Der registreres ikke personfølsomme oplysninger så som cpr. nr. eller konto/kort numre. Ved handel gennem webshoppen på www.jhacenter.dk registreres personoplysninger med det formål at kunne levere de bestilte varer. Når sådanne oplysninger registreres, sikre Juelsminde Hallerne, at det sker med brugerens samtykke og at det klart fremgår, hvilke oplysninger der registreres.
Registrerede oplysninger opbevares i 5 år af hensyn til vores regnskabsmateriale, hvorefter oplysningerne slettes.
I overensstemmelse med Persondataloven, vil Juelsminde Hallerne som dataansvarlige give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om; 1)hvilke oplysninger der behandles, 2)behandlingens formål, 3) hvem der måtte modtage oplysningerne samt 4) hvorfra oplysningerne stammer.
En registreret kan til enhver tid over for Juelsminde Hallerne gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.
SAMTYKKEERKLÆRING TIL ANSIGT SCAN
- 19. Jeg giver nedenfor mit samtykke til, at mit fitnesscenter behandler følgende personoplysninger om mig, til de nedenfor beskrevne formål:
Anvendelse af mit portrætbillede til min brugerprofil
Anvendelse af ansigtsscan som adgangsmetode
Anvendelse af ansigtsscan til at føre statistik over brugen af fitnesscenteret
Hvilke kategorier af personoplysninger bliver behandlet?
Almindelige personoplysninger:
Navn
Antal, typen af og tidspunkt for tjek-ind
Følsomme personoplysninger:
Biometrisk ansigtsscan
Til hvilke formål behandles dine personoplysninger?
Dine personoplysninger behandles til at føre adgangskontrol (hvis du vælger at benytte ansigtsscan som adgangsmetode), og til at føre statistik over brugen af fitnesscenteret.
Hvordan indsamles og behandles dine personoplysninger?
Når et medlem kommer ind i fitnesscenteret, tages der, hvis medlemmet vælger at benytte ansigtsscan som adgangsmetode, et scan af medlemmets ansigt, som vi også kender det fra mobiltelefonen. Billedet sammenholdes med data fra fitnesscentrets medlemskartotek, herunder det profilbillede, som medlemmet har uploadet. Er der et match mellem det ansigtsscan, der er taget ved indgangsdøren og det profilbillede, der er uploadet i medlemmets brugerprofil, gives der adgang, og det registreres, at medlemmet er i fitnesscenteret. Hele processen gennemføres på millisekunder.
Videregivelse af dine personoplysninger
Dine personoplysninger, vi indsamler, vil blive videregivet til fitnesscentrets (data)administrationsselskab- skab og Justface ApS, Odinsvej 23, 8722 Hedensted, Danmark. Dine personoplysninger behandles kun til formålene beskrevet ovenfor, og kun i det omfang, det er strengt nødvendigt. Dine personoplysninger vil kun være tilgængelige for relevante, og særligt udpegede personer og vil kun blive videregivet til andre, hvis det er påkrævet i henhold til de beskrevne formål eller hvis det kræves ifølge lovgivningen.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du ønsker at benytte ansigtsscan, dvs. indtil du tilbagekalder dit samtykke eller indtil dit medlemskab af fitnesscentret ophører.
Tilbagekaldelse af samtykket
Det er frivilligt at afgive samtykke og du er til enhver tid berettiget til at tilbagekalde dit samtykke. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, skal du blot rette henvendelse til support@justface.dk
Persondatapolitik
Læs mere om vores persondatapolitik, herunder hvordan vi behandler oplysninger om dig, på vores hjemmeside via følgende link:
https://sportinghealthclub.dk/personoplysninger/
Kontakt og virksomhedsoplysninger
Juelsminde Hallernes fulde virksomhedsnavn, adresse og kontaktoplysning er:
Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter
Tofteskovvejen 12D
7130 Juelsminde
info@jhacenter.dk
Tlf. 75693675
CVR.: 31627435
